Et af de påståede beviser for, at Jesus er Messias, er, at han opfylder en profeti, der står i Esajas 7:14: “Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.“
Der kan siges meget om dette vers og alt det, der er galt med det, men jeg vil holde mig til et par punkter.
Først er det vigtigt at gå ud over den kristne vane med at snuppe et (ofte misforstået) vers fra de hebraiske skrifter for bagefter at pakke det ind i overtro og misforståelser for at bruge det til deres eget formål.
Det bedste modargument er at bede den person, som benytter sig af dette vers som “bevis”, om at underbygge, hvor han får den idé fra, at dette skulle være en profeti om Jesus. Jeg mener: Hvor står det i kapitlet, at der er tale om Messias?
Hvis man ulejliger sig til at læse mere end lige den ene sætning, kan man læse, at Esajas kapitel 7 drejer sig om noget, der skete ca. 700 fvt. og beskriver en alliance imellem Syrien og Israels rige, som havde rottet sig sammen for at tilintetgøre Judea.
Profeten Esajas fortæller derfor Achaz, kongen af Judea, at Gud vil beskytte hans rige. Han profeterer, at et barn vil blive født af en meget bestemt kvinde, og at før at dette barn har lært forskellen mellem godt og ondt, vil de to riger, som truer Judea, blive tilintetgjort (versene 15 og 16).
Profetien i Esajas 7 taler om en meget bestemt politisk krise fra et meget defineret tidspunkt og har absolut intet med Messias at gøre.
Jesusfiguren blev ikke skabt (eller født) før 700 år senere. Hans fødsel, så længe efter, kunne ikke rigtigt bringe trøst eller hjælp til Kong Achaz.
Det andet store problem er jo, at Esajas omtaler “den unge kvinde” (ha’almah) som vil føde et barn. Forfatteren til Matthæus støttede sig på en dårlig oversættelse af Esajas, nemlig Septuagint.
Husk, at i Septuagint er kun Torahen (de fem mosebøger) blevet oversat af rabinere. Resten af oversat af forskellige personer, som bestemt ikke altid har gjort et godt stykke arbejde, især ikke med profeterne.
Når, i de græske skrifter, man oversætter ordet som “jomfru”, er der tale om en fejloversættelse. Ha’almah betyder “den unge kvinde”. En jomfru er “betulah“. Hvis Esajas havde ment en “jomfru”, ville han bestemt have benyttet sig af dette ord. Hvis han skrev “ung kvinde” og ikke “jomfru”, så er det vel fordi han mente “ung kvinde” og ikke “jomfru”.
De fleste moderne kristne forskere har efterhånden anerkendt, at profetien om “jomfrufødslen” bygger på en forvrængning af de hebraiske skrifter og allerede Revised Standard Version (fra 1952), ligesåvel som den danske autoriserede version af 1992, gengiver verset korrekt med “ung kvinde” i stedet for “jomfru” (Cyril Malka).
