En hurtig gennemgang
Der kommer flere og mere fyldige artikler om dateringer af de forskellige bøger i det Nye Testamente, men for at kunne følge med i vores øvrige artikler, præsenterer vi her en kort redegørelse af den alment accepterede datering.
Man antager, at de syv af Paulus’ breve, som er anerkendte som autentiske (af ham), er de ældste kristne tekster. Ifølge antagelsen blev de skrevet i årene 50-60. Derefter kom evangelierne. Det i modsætning til Nye Testamente som sætter evangelierne først og brevene efter. Ordenen antages at være:
- Paulus’ breve (50-60).
- Markus evangeliet (omkring 70).
- Matthæus og Lukas evangelier (omkring 80-85).
- Apostlenes Gerninger (80-90).
- Johannes evangeliet (omkring 90-100).
Af Paulus’ 14 breve er videnskaben enige om, at syv af dem rent faktisk er af Paulus. Disse er:
- Romerne
- Galaterne
- 1. Thessaloniker
- 1. Korinther
- 2. Korinther
- Filipperne
- Filemon
Der diskuteres om ægtheden af de følgende tre breve:
- 2. Thessaloniker
- Kolossenserne
- Efeserne
Til gengæld er følgende fire breve ikke af Paulus:
- Titus
- 1. Timotheus
- 2. Timotheus
- Hebræerne
Under alle omstændigheder er ingen af disse tekster skrevet af kun en forfatter og skrevet på en gang. Evangelierne og Apostlenes Gerninger består af flere lag. Der er kommet tilføjelser og rettelser. Der er blevet redigeret, og teksterne er blevet sat up to date af forskellige anonyme redaktører, som har gennemarbejdet teksten. Det, vi kan læse i dag, er resultatet af disse kompileringer.
Især for hvad evangelierne angår skal man forstå, at det ikke handler om fire forskellige vidnesbyrd, som er uafhængige af hinanden.
Der er højst sandsynligt tale om en oprindeligt mundtlig historie, som blev udviklet og ændret af de forskellige evangelister.
Hvis Markus har skrevet først, så læste Matthæus og Lukas Markus og rettede det. Johannes læste og rettede de tre andre. Hverken Markus, Matthæus, Lukas eller Johannes (uanset hvem og hvor mange redaktører, der gemmer sig bag disse navne) kendte hinanden eller har været vidner til det, de fortæller. Ingen af disse har kendt eller mødt Jesus. Disse forfatter skrev en, to eller endda tre generationer efter Jesu død.
De fire evangelier er blevet fundet i mange forskellige fortællinger, med forskellige slutninger, i forskellige længder m.m.
Det vil derfor være uklogt at læse evangelierne som historiske bøger. Der er tale om litteratur, fortællinger, og mangen en oplysning bør tages med et gran salt. (Cyril Malka)
Hi Malka
Jeg ville blive meget glad hvis du kunne svare på følgende:
Jeg læste et sted at Ný Testamente i starten hed Skriftet, hvornår blev det lavet om til Ny Testamente?
Ved du hvornår Evangelierne fik deres navne, Jeg har fundet ud af at Irenaeus kendte til de nuværende navne, mens hans lærer Polycarp kun omtaler dem som “Gospels” så vidt mine undersøgelser p.t. er kommet frem til.
Mange hilsner
Erik Piculell
P.s. super site denne m.fl., men er hæmmet af mit dårlige engelsk.
Goddag Erik,
Det er lidt komplicerede spørgsmål, du stiller her 🙂 Så jeg prøver at gøre det kort og vil overveje, hvorvidt jeg måske skulle skrive en tekst om det.
Jeg har ikke lært at Det nye Testament hed noget som helst før (men dermed betyder det ikke, at det ikke er rigtigt :)) Fordi første gang man hører om en ny testamente (eller pagt) er det i de hebraiske skrifter, i Jer. 31:31 (Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus).
Du kan genfinde udtrykket i mange skrifter som gik rundt omkring dengang, for eksempel Luk. 22:20, 1 kor. 11:25, 2 kor. 3:6, Hebr. 8:8 og Hebr. 9:15, blot for at nævne nogen.
Men i første omgang, var de skrifter ikke samlet. Det er først senere at der kom en kanon.
Flere eksperter har skrevet om det, og der er tykke bøger om emnet, også fordi eksperterne er ikke enige om hvornår og hvordan kanoniseringen egentlig skete. Der var en kanonisering omkring 150, den såkaldte kanonisering af Marcion, som forkastede alt det “gamle testamente” og indeholdte 10 af de 13 Pauli breve, som bruges i dag, samt kun Lukas evangelium i en kortere version, end den vi kender i dag.
Kanoniseringen kom, efter sigende, først i gang omkring år 200.
For hvad evangeliernes navn angår, også det er usikker, men man mener, at det skete i hvert fald i anden halvdel af anden århundrede. For eksempel omtaler franske Irénée de Lyons (ca. 130 – ca. 202) disse evangelier i sine skrifter (“Contre les hérésies” i 170).
Venligst,
Malka
Hej Cyril
Efter mange forgæves mail, har jeg fået følgende oplysninger af “JesusNet”
La Biblia/Bibelen optræder allerede AD223
Det Gamle Testamente som “Skriften”. Og der henvises ikke blot til den del af Tanakh, som jøderne kaldte “Skrifterne”, da der også henvises til steder i Loven og Profterne, fx henviser Romerbrevet 4,3 til 1 Mosebog (loven) og i 1 Petersbrev 2,6 henvise til Esajas (profeterne).
Det Nye Testamente kan man ikke sige præcist. Men det må rimeligvis være omtrent samtidig med, at man samlede denne del af Bibelen. En proces, der var afsluttet 367 e.Kr. Men man har givetvis brugt betegnelsen “testamente” allerede omkring år 200 e.Kr. eller tidligere. For øvrigt kunne man tidligere på dansk godt støde på udtrykket “den gamle pagt” og “den nye pagt”, da det ikke er så meget en titel, men en betegnelse. Og ordet pagt er sådan set en mere præcis gengivelse af det græske ord, der lægger til grund for den latinske gengivelse “testamente”.
Mange hilsner
Erik
Jeg er ikke sikker på, at du skal stole for meget på det…
“La biblia optræder allerede AD2223”? hvordan det? AD (“Anno Domini” — Herrens år) 2223 er om ti år? Mener han 2223 fvt.?
Ifølge beregningerne, levede Moses (som siges at være forfatter til torahen) ca 1300 fvt. Så skulle bøgerne om hans liv være blevet skrevet mere end 1000 år før han levede?
Jeg køber det ikke 🙂
Venligst,
Cyril
Hej Cyril
I mit indlæg står der AD223 – Tohundredeogtreogtyve
Hilsen
Erik
Ups, ja. Jeg læste forkert. Det er ved at gå tilbage for synet og jeg bruger ikke briller så ofte som jeg burde.
Ja, så er det mere eller mindre det jeg skriver i mit svar til dig: kanonisering skete omkring år 200.
Venligst,
Cyril
P.s. Moses
Moses kan ikke være skribenten
1)
»Men manden Moses var mere sagtmodig end noget andet menneske på jorden« (4.Mos. 4:3).
Det ville en sagtmodig mand aldrig skrive med mindre samme ikke var sagtmodig
2)
Dette er de konger, som regerede i Edom, før israelitterne fik deres første konge: (1 Mosebog 36:31)
Den første Israelske konge var Saul 1040BC – det er ca. 330 år efter Moses
3)
Læser man om 5.Mosebog får man en grim smag i munden af bedrag …….
Der er kun 1. vinder = ypperstepræsten Hilkija – Der sidder på den reelle magt
Hele lovkomplekset er en afskaffelse af de private altre, hvorefter Ypperstepræsterne bogstavelig talt sidder på “flæsket” ……
Jeg skrev ikke at Moses VAR skribenten, jeg skrev at Moses “siges at være forfatter af torahen”. Det er noget forskelligt.
Det formodes at de hebraiske skrifter er skrevet mellem 1100 og 600 fvt. og det er stadig en del tid før 2223 som var det tal jeg havde læst i dit indlæg. Min pointe var ikke at afgøre hvem skrev hvad, men at give en idé på en datering ifm. det årgang, jeg havde læst forkert.
Venligst,
Cyril
Jeg kender det, og jeg har ellers brillerne på rr. Moses
venligst
Erik
P.s. er i helt stoppet med Nyhedsbreve?