En hurtig gennemgang
Der kommer flere og mere fyldige artikler om dateringer af de forskellige bøger i det Nye Testamente, men for at kunne følge med i vores øvrige artikler, præsenterer vi her en kort redegørelse af den alment accepterede datering.
Man antager, at de syv af Paulus’ breve, som er anerkendte som autentiske (af ham), er de ældste kristne tekster. Ifølge antagelsen blev de skrevet i årene 50-60. Derefter kom evangelierne. Det i modsætning til Nye Testamente som sætter evangelierne først og brevene efter. Ordenen antages at være:
- Paulus’ breve (50-60).
- Markus evangeliet (omkring 70).
- Matthæus og Lukas evangelier (omkring 80-85).
- Apostlenes Gerninger (80-90).
- Johannes evangeliet (omkring 90-100).
Af Paulus’ 14 breve er videnskaben enige om, at syv af dem rent faktisk er af Paulus. Disse er:
- Romerne
- Galaterne
- 1. Thessaloniker
- 1. Korinther
- 2. Korinther
- Filipperne
- Filemon
Der diskuteres om ægtheden af de følgende tre breve:
- 2. Thessaloniker
- Kolossenserne
- Efeserne
Til gengæld er følgende fire breve ikke af Paulus:
- Titus
- 1. Timotheus
- 2. Timotheus
- Hebræerne
Under alle omstændigheder er ingen af disse tekster skrevet af kun en forfatter og skrevet på en gang. Evangelierne og Apostlenes Gerninger består af flere lag. Der er kommet tilføjelser og rettelser. Der er blevet redigeret, og teksterne er blevet sat up to date af forskellige anonyme redaktører, som har gennemarbejdet teksten. Det, vi kan læse i dag, er resultatet af disse kompileringer.
Især for hvad evangelierne angår skal man forstå, at det ikke handler om fire forskellige vidnesbyrd, som er uafhængige af hinanden.
Der er højst sandsynligt tale om en oprindeligt mundtlig historie, som blev udviklet og ændret af de forskellige evangelister.
Hvis Markus har skrevet først, så læste Matthæus og Lukas Markus og rettede det. Johannes læste og rettede de tre andre. Hverken Markus, Matthæus, Lukas eller Johannes (uanset hvem og hvor mange redaktører, der gemmer sig bag disse navne) kendte hinanden eller har været vidner til det, de fortæller. Ingen af disse har kendt eller mødt Jesus. Disse forfatter skrev en, to eller endda tre generationer efter Jesu død.
De fire evangelier er blevet fundet i mange forskellige fortællinger, med forskellige slutninger, i forskellige længder m.m.
Det vil derfor være uklogt at læse evangelierne som historiske bøger. Der er tale om litteratur, fortællinger, og mangen en oplysning bør tages med et gran salt. (Cyril Malka)