Hvem er Messias?
Jøderne venter på Messias. Ifølge de kristne er det Jesus. Vi har set på det historiske i det, og på hvordan gnosticismen forsøgte at implantere begrebet Osiris/Dionysos i det davaærende palæstina, og på hvordan Osiris/Dionysos-begrebet blev til jødernes Messias.
Men hvis vi skal holde os til skrifterne, de hebraiske skrifter, som trods alt er dem, der spår denne “Messias”, må vi kunne se, om den person, der benævnes Jesus, kan være den Messias, der spås om i de hebraiske skrifter.
Jøderne har altid benægtet idéen om, at Jesus skulle være Messias. De kristne (og nu de messianske jøder) forsøger koste hvad det koste vil at overbevise jøder og anderledestroende om, at Jesus har udfyldt profetien og er den lovede Messias.
Det bliver nødvendigt at se godt og grundigt på de hebraiske tekster for at kunne forstå, hvorfor missionærernes påstande er falske.
De hebraiske rødder af ordet “Messias”
Det hebraiske ord for “Messias” er “mashia’h”.
Den ordrette og korrekte oversættelse af dette ord er “salvede”, hvilket henviser til et ritual af salvelse af nogen eller noget med olie (1.sam. 10:1,2).
Den hebraiske bibel bruger jævnligt dette udtryk i forbindelse med ting eller personer, som en jødisk konge (1. kong. 1:39), jødiske præster (3.mos. 4:3), profeter (Es. 61:1), Templet og forskellige instrumenter derfra (2.mos. 40:9-11), usyret brød (4.mos. 6:15) og endda en ikke-jødiske konge, Cyrus, Persiens konge (Es. 45:1).
Kriterier
I en korrekt oversættelse af de hebraiske tekster bør ordet “mashia’h” ikke oversættes med “messias”, men med “salvede”.
Og “den salvede” henviser ikke nødvendigvis til messias, men til en person, der er salvet, som fx i Daniel 9:24-27, hvor nogle tror, de forstår, at der er tale om Messias, når der er tale om to “salvede” adskilte af flere århundreder. Den første er kong Cyrus (Es. 45:1), som har givet jøderne lov til at komme tilbage til Israel for at genkonstruere det andet Tempel. Den anden er det salvede præsteskab (3.mos. 4:3), som sluttede 434 år senere (62 uge-år).
Dog er Messias, eller håbet om en messiansk figur, en del af den jødiske tradition og forståelse, og hvis vi skal vide lidt om, hvem denne Messias skal være, er det klart, at vi skal se på de hebraiske skrifter, hvor vi kan finde referencer til denne Messias og se, om disse passer med Jesus.
De hebraiske skrifter omtaler Messias som et menneske, uden nogen form for guddommelighed eller som værende en del af en guddom, som vil fremprovokere nogle ændringer i verden, og som skal svare til visse kriterier, så han kan genkendes som værende Messias.
De kriterier er:
1) Han skal være jøde (5.mos. 17:15 og 3.mos. 24:17).
2) Han skal komme fra Judas stamme (1.mos. 49:10) og være direkte, gennem faderens blodlinje, nedarving til kong David (1.kron. 17:11, Salm. 89:29-38, Jer. 33:17, 2.sam. 7:12-16) og nedkomme fra kong Salomon (1.kron. 22:10, 2. kron. 7:18).
3) Han skal samle det jødiske folk, som er i eksil, og føre det tilbage til Israel (Es. 27:12,13, Es. 11:12).
4) Han skal genkonstruere det jødiske Tempel i Jerusalem (Mik. 4:1).
5) Han skal indføre verdensfred (Es. 2:4, Es. 11:6, Mik. 4:3).
6) Han skal opfordre hele verden til at anerkende og til at tjene en eneste gud (Es. 11:9, Es. 40:5, Sof. 3:9).
Det er i Ezekiel (37:2-28), man kan finde kriterierne bedst beskrevet:
“Min tjener David skal være konge over dem, og de skal alle have én hyrde. De skal følge mine bud og omhyggeligt holde mine love.
De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, der hvor deres fædre boede. De og deres børn og børnebørn skal bo der for evigt, og min tjener David skal være deres fyrste til evig tid.
Jeg slutter en fredspagt med dem; det skal være en evig pagt. Jeg gør dem talrige, og jeg giver dem min helligdom for evigt.
Min bolig skal være hos dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.
Så skal folkeslagene forstå, at jeg er Herren. Jeg helliger Israel, for min helligdom er hos dem til evig tid.”.
Hvis en person ikke opfylder blot ét af disse kriterier, kan vedkommende umuligt være Messias.
Jesus
Det er klart og tydeligt, når man ser på kriterierne og det, de græske skrifter fortæller om Jesus (og de betingelser verden lever under i dag), at ud over det første kriterium (forudsat Jesus har eksisteret), har Jesus ikke udfyldt nogen af kriterierne.
For det første: Når man ser på hans (i øvrigt modstridsfyldte) genealogi, er der en del problemer.
Der påstås, at han ikke har nogen fysisk far, og de hebraiske skrifter slår klart og tydeligt fast, at en persons tilhørsforhold til en stamme er slået fast gennem en fysisk far: (4.mos. 1:18, Jer. 33:17).
Altså er det fuldstændigt umuligt, at Jesus skulle nedkomme hverken fra Juda-stammen eller fra kong David eller Salomon.
Andre vanskeligheder viser sig, når evangelierne forsøger at fiffle med de hebraiske skrifter for at få genealogien til at passe sammen.
Enten følger de Josefs genealogi alligevel (selv om han påstås ikke at være den kødelige far, men lad da gå). Og de påstår at Josef er en nedkommer af kong Jekonjah.
Og denne konge var forbandet i de hebraiske skrifter, og der blev ham annonceret at ingen af hans efterkommere nogensinde ville kunne sætte sig på Davids trone:
“Dette siger Herren: Skriv denne mand op som barnløs, en mand hvis liv mislykkes; for det skal ikke lykkes nogen af hans efterkommere at tage sæde på Davids trone og på ny herske over Juda.” (Jer. 22:30)
Derfor, selv om man, mod de hebraiske skrifters principper, antog Josefs genealogi som værende Jesus’, ville denne blot slå endnu mere fast, at han ikke kan være Messias.
Tilbage er der, at der findes to modsætningsfyldte genealogier i evangelierne. Den ene i Matthæusevangelium kapitel 1 og den anden i Lukasevangelium, kapitel 3.
Det mest almindelige svar på dette er, at Lukas’ genealogi faktisk er Marias.
Dette hjælper dog ikke meget. For det første, fordi, som vi lige har set, er det faderens linje, der er vigtig, og selv om man kunne bruge moderens, og i dette tilfælde, Maria, så får man her igen et andet problem: Lukas 3:31 præsenterer (altså her Maria, men den vil også virke, hvis man sagde, det var Josefs), som værende nedkommer af David gennem Natan, som var Salomons bror, og altså ikke af Salomon selv, som profetien kræver (1.kron. 22:10).
Du kan læse en mere dybdegående analyse af genealogien her
Det tredje, fjerde, femte og sjette kriterium er naturligvis ej heller blevet respekterede, hverken mens Jesus levede eller siden.
Hele det kristne argument, ifølge hvilket disse vil blive respekteret ved en “genkomst” er uden underbygning, da der ikke står noget i de hebraiske skrifter, at der skal være flere komme.
For at resumere kan man sige, at man ikke kan erkende nogen som Messias, så længe vedkommende ikke har udført de ovenstående profetier. Og ud over at være jøde, udfylder Jesus ingen af disse.
Messias, sådan som han beskrives i de hebraiske tekster, og Jesus er to vidt forskellige begreber og personer.
Disse forskelle er blevet endnu større efter kirkens indflydelse på kejser Konstantin samt Nikæas koncilium, som har redigere credo’en i 325.
Messias har aldrig været betragtet som en person, der skulle tilbedes eller bedes til.
Hans hovedmission er at indføre verdensfreden og få verden til at kende og forstå begrebet af én eneste gud. (Cyril Malka)