Var Jesus den messias, der fortælles om i de hebraiske skrifter?
Jødedommen, i modsætning til kristendommen, tror ikke på, at Jesus er Messias.
Noun Moshiash, overat som “messias” betyder “den salvede”, og ikke andet. Der indbefattes intet frelse eller frelsebegreb i det.
Idéen om et uskyldigt, halvguddommeligt væsen, som ofrer sig selv for at frelse os fra konsekvenserne af vores egne synder, er en ren kristen forståelse og koncept, som ikke bunder i jødiske tanker eller skrifter. De hebraiske skrifter, som kaldes Tanach af jøderne og Det gamle Testamente af de kristne, har trods alt deres ord at skulle have sagt om sagen, siden det er dem, som forudsiger Messias komme.
I jødiske tekster og i de hebraiske skrifter bliver udtrykket “messias” brugt for alle konger, for ypperstepræster og for nogle krigere, men udtrykket bliver aldrig brugt for eskatologiske figurer. I Tanach bliver udtrykket brugt 38 gange: to patriarker, seks ypperstepræster, en gang for Cyrus, for 29 israelitiske konger, såsom Saul og David.
Ingen af gangene bliver ordet brugt i forbindelse med den ventede Messias.
Endda Daniels rimelig apokalyptiske bog bruger det ikke. Når ordet bruges i Daniels bog, er det for at betegne en ypperstepræst, der bliver myrdet.
Dødhavsrullerne, Pseudepigrafen, apokryffe skrifter… Ingen af dem nævner “messias” som frelseren.
Den mand, som skal blive til Messias, vil være en direkte arving af kong David (Es. 11:1) gennem Salomos familie, Davids søn:
Men du skal få en søn. Han skal være en fredens mand; jeg vil skaffe ham fred for alle hans fjender på alle sider. Han skal hedde Salomo, for i hans dage vil jeg sende fred og ro over Israel. Han skal bygge et hus for mit navn; han skal være min søn, og jeg vil være hans fader. Jeg vil grundfæste hans kongetrone i Israel til evig tid. (1.krøn. 22:9-10:)
Han vil få hele verden til at tjene Gud: “Over ham hviler Herrens ånd, visdoms og indsigts ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og gudsfrygts ånd” (Es. 11:2) og han vil udføre flere ting gennem sin levetid (Es. 42:4). Disse er:
– Genopbygge Jerusalem inkluderet det tredje tempel:
Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene skal strømme dertil, (Mik. 4:1) og i Esajas fra kapitel 40 til 45
– Samle det jødiske folk fra hele verden og bringe det til Israel:
“Han rejser et banner for folkene, han samler Israels fordrevne og bringer Judas spredte tilbage fra de fire verdenshjørner.“(Es. 11:12)
og
“På den dag skal Herren tærske fra flodens strøm til Egyptens bæk, og I bliver samlet ind, I israelitter, én for én. På den dag skal der stødes i et stort horn; de, der gik tabt i Assyrien, og de fordrevne i Egypten skal komme og kaste sig ned for Herren på det hellige bjerg i Jerusalem. (Es. 27:12-13)
– Ændre folk fra alle nationer, så de dropper deres tidligere tro (eller mangel på samme) og skammer sig over det og tjener de Ene og Alene Sande Gud af Israel:
“Ingen volder ondt eller ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for landet er fyldt med kundskab om Herren, som vandet dækker havets bund. På den dag skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene; til ham skal folkene søge, og hans bolig skal være herlighed. (Es. 11:9-10)
“Herrens herlighed skal åbenbares, og alle mennesker skal se den. Herren selv har talt.” (Es.40:5)
samt
“Derefter vil jeg forvandle folkenes læber, så de bliver rene; de skal alle påkalde Herrens navn og stå sammen om at tjene ham.” (Sef. 3:9)
– Han vil bringe fred over hele verden
“Han skal skifte ret mellem folkeslagene, fælde dom blandt talrige folk. De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig.” (Es. 2:4)
“retfærdighed er bæltet om hans lænder, trofasthed bæltet om hans hofter. Ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet; kalv og ungløve græsser sammen, en lille dreng vogter dem. Koen og bjørnen bliver venner, deres unger ligger sammen, og løven æder strå som oksen. Spædbarnet leger ved slangens hule, det lille barn stikker sin hånd ind i hugormens hul. Ingen volder ondt eller ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for landet er fyldt med kundskab om Herren, som vandet dækker havets bund. “(11:5-9)
Samt:
“Han skal skifte ret mellem talrige folk, fælde dom blandt mægtige folkeslag i det fjerne. De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig. Men de skal sidde hver under sin vinstok og sit figentræ, uden at nogen jager dem bort. Hærskarers Herre selv har talt. “(mik. 4:3-4)
Disse er blot nogle af de profetier, som Jesus ud over ikke at udfylde, endda går imod:
Jesus fortæller: “Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.” (matt. 10:34-39)
Ud over at være i direkte modsætning til flere af de betingelser, som kendetegner Messias, ud over ikke at have udfyldt de ovennævnte profetier, så mangler Jesus at udføre godt og vel et dusin profetier for at kunne være en seriøs kandidat til titelen om Messias.
Der hævdes godt nok, at Jesus vil udføre “resten af arbejdet”, når han kommer igen. Men det bliver ikke fortalt i Tanach, at Messias skal lave arbejdet halvt og komme igen senere og fuldføre det. Der fortælles absolut ingenting om at kun nogle af de profetier, der tales om, skal udfyles. Når Messias kommer, så kommer han, og så bliver profetien opfyldt.
De 2000 års kristen tid har ikke ligefremt vist os nogen fred, fordragelighed eller gudskærlighed. Guds eget folk (ifølge Tanach) har endda forsøgt udrydet flere gange, og meget få kristne lande støtter idéen om, at jøderne må få lov til at komme tilbage til Israel.
Mere end tusind år før den historiske Jesus’ påståede fødsel blev der allerede betegnet i Tanach:
“Gud er ikke et menneske, så han lyver, et menneskebarn, så han angrer. Når han har sagt noget, gør han det; når han har lovet noget, lader han det ske” (4.mos. 23:19)
Altså, så meget for Jesus’ guddommelighed og treenigheden.
Stol ikke på stormænd, på mennesker, de kan ikke frelse. (mennesker bliver naturligvis betegnet som: menneskesøn) (Salm. 146.3)
Kristendommen mener, at Jesus er messias. Det må de naturligvis gerne. Men uanset hvor de har den idé fra, så er det ikke fra de hebraiske skrifter. Den messias, der tales om i de kristne skrifter, er ikke den, der tales om i de hebraiske skrifter.
Og hvis man går inde i treenighedens verden, så er det ej heller den samme Gud, der tilbedes.( Cyril Malka)
Kilde: Bibelen.
Foto: Fotografiet er kong Davids grav i Israel.