“[…] du skulle påbyde visse folk, at de ikke må føre vranglære eller holde sig til myter og endeløse stamtavler, hvad der snarere fremmer spekulationer, end det tjener Guds frelsesplan, hvor det drejer sig om tro.” (1.Tim. 1:4)
I læren om Jesus er de fleste kristne, og andre, ubekendte med den genealogiske side af sagen.
Jesus antages at være Messias, punktum – finale. Men siden Jesus antages for at være den jødiske Messias, er det yderst vigtigt, at vi ser på hans genealogi med datidens jødiske briller, lov og forståelse.
Lad os undersøge genealogien for den mand, der bliver kaldt frelseren …
En ganske almindelig læsning af salme 22 fra den hebraiske eller fra et oversættelse fra den hebraiske tekst er intet specielt. Det tiltrækker ikke opmærksomheden på nogen måde. Jo, den er flot, men derudover er der ikke noget særligt.
Det er først, når man læser den med kristne briller på, eller når man læser den gengivet af kristne, eller når man hører, at der bliver refereret til den som en slags profetisk budskab om Jesus død, at man ser på den mere nøjagtigt.I denne tekst skal vi se salme 22 og se om der er tale om en historisk fortælling, som jøderne siger, eller om det rent faktisk er en messiansk profeti, som kristne hævder.
Mindre end et år efter, at han er begyndt at forkynde offentligt, nogle måneder ifølge nogle af evangelisterne og tre år ifølge Johannes (evangelisterne er ikke enige om, hvor længe Jesus har forkyndt riget), bliver Jesus arresteret og henrettet i Jerusalem.
Den kristne tro bygger meget på, at Jesus genopstod på tredjedagen fra de døde. Det er et spørgsmål om tro, fortæller man. Det er det i endnu højere grad, at evangelierne, som ellers fortæller flere episoder af genopstandelse, er forbavsende stille, når der er tale om Jesus genopstandelse.