Salme 22 – Et scenario fyldt med huller?

Beskriver salme 22 Jesus’ korsfæstelse?

En ganske almindelig læsning af salme 22 fra den hebraiske eller fra et oversættelse fra den hebraiske tekst er intet specielt. Det tiltrækker ikke opmærksomheden på nogen måde. Jo, den er flot, men derudover er der ikke noget særligt.

Det er først, når man læser den med kristne briller på, eller når man læser den gengivet af kristne, eller når man hører, at der bliver refereret til den som en slags profetisk budskab om Jesus død, at man ser på den mere nøjagtigt.I denne tekst skal vi se salme 22 og se om der er tale om en historisk fortælling, som jøderne siger, eller om det rent faktisk er en messiansk profeti, som kristne hævder.

I nedenstående tabel ser vi vers efter vers gengivelse af Salme 22. På venstre side ser vi den officielle danske oversættelse fra 1992 udgaven af den danske autoriserede (da.aut.) Bibel og på højre side en gengivelse af den officielle oversættelse fra hebraisk godkendt af rabbinatet.

Da jeg endnu ikke har fået fat i den godkendte jødiske udgave af Bibelen på dansk, benytter jeg mig af den officielle engelske udgave, samt et link til hvor den kan ses på engelsk. Lige så snart jeg får fat i den officielle oversættelse vil den komme på.

En engelsk version af den jødiske oversættelse kan ses på: http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/Bible/jpstoc.html

(1) Matthæus 27:46 (da.aut.): Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«

Markus 15:34 (da.aut.): Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«

(2) Matthæus 27:35 (da.aut.): Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem.

Johannes 19:23-24 (da.aut.): Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, én del til hver soldat. Også kjortlen tog de; men den var uden sammensyninger, ét vævet stykke fra øverst til nederst; derfor sagde de til hinanden: »Lad os ikke rive den i stykker, men trække lod om, hvem der skal have den.« For sådan skulle det skriftord gå i opfyldelse: De delte mine klæder mellem sig, de kastede lod om min klædning. Det gjorde soldaterne altså.

(3) Hebræerbrevet 2:12 (da.aut.): men siger: Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre, i menighedens midte vil jeg lovprise dig,

 

Kristen og jødisk tolkning af salme 22:

1) Den kristne tolkning
Jeg vil nøjes med at præsentere en oversigt over det kristne perspektiv her. Vil man gå i dybden med denne salme, kan man uden problemer finde en vers-for-vers tolkning af pågældende stykke forskellige steder på nettet eller i forskellige studieudgaver af Bibelen.

Kirken har i lang tid set salme 22 som en messiansk profeti, der beskriver Jesus’ lidelse (Salm. 22:2), korsfæstelse (Salm. 22:17) og genopstandelse (Salm. 22:23).

Disse steder bliver ”citerede” i de kristne skrifter som en slags ”bevis” for opdfyldelsen af den messianske profeti indholdt i denne salme. Det mest kendte citat i denne salme er åbningsverset som bliver citeret af både Matthæus (27:46) og Markus (15:34) som værende Jesus’ sidste ord, imens han døde på korset.

Matthæus, Johannes og Markus citerer salme 22 i forbindelse med korsfæstelsen altimens forfatteren af Hebræerbrevet citerer salmen for at forklare, at Jesus skulle lide, så han kunne triumfere.

Det er vigtigt at mærke sig, at selv om de kristne forfattere har citeret fra pågældende salme, har ingen af dem citeret det så berømte vers 17: de har gennemboret mine hænder og fødder. Dette kunne henlede tanken på at dette vers ikke havde den udformning, den har i dagens oversættelser.

2) Den jødiske tolkning
Ligesom med den kristne tolkning er dette kun en oversigt over den jødiske tolkning. Ligeledes kan man finde fortolkninger, der går i dybden med denne salme, hvis man ønsker at studere den.

Det jødiske perspektiv ser på både indhold og sammenhæng af de temaer, der berettes om i denne salme i sammenhæng med disse temaer, som findes andre steder i den hebraiske Bibel. Temaet i salme 22 er løftet, der er givet af en jøde, der, som person, beder for, at Israels lange eksil fra Jerusalem og fra sit land skal ende.

En gennemlæsning af denne salme (på hebraisk eller i en korrekt oversættelse) afslører, at kong David er forfatteren (22:1), og at han er den, der taler hele vejen igennem.

David beskriver sin egen smerte, sin angst og længsel i den tid, han flygtede fra sine fjender.

Derfor er dette en historisk mere end en messiansk salme. Forfatteren ser ikke sig selv som en, der kan give frelse til nogen, og forfatteren ser sig bestemt ikke som guddommelig.

Nærmest omvendt, han kalder sig selv en orm (22:7), altså en hjælpeløs skabning, hvis eneste redning er Gud.

Kong David fortæller om det mægtige rige som konstant har forsøgt at erobre hans rige, Israel, og at tage dens kongelig kappe. Han benytter sig af flere metaforer for at fortælle om det, han har lidt (22:12-22).

Ligeledes er Davids brug af dyremotiver løver, hunde m.m. for at beskrive sine fjender bestemt intet nyt eller specifikt for denne salme. Metoden er brugt i en del af hans andre salmer (fx. Salme 17:11, 12: 35:17, 59:2-7,15).

 

Det kristne perspektiv af salme 22 sat over for den hebraiske tekst
Ved at sammenligne den kristne og den jødiske tolkning ser vi at begge versioner ikke kan være sande. Spørgsmålet er så, hvilken af de to der er i overenstemmelse med de hebraiske skrifter (og historien).

Vi begynder med at se på de vers, der er ”citerede” i de kristne skrifter.

Vi tager den danske version fra versionen, der er citeret herover, og vi vil tilføje en sammenligning med den hebraiske tekst.

Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig.

Som jeg har allerede nævnt, bliver pågældende sted citeret således af Matthæus og Markus:

Matthæus 27:46 (da.aut.): Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«

Markus 15:34 (da.aut.): Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«

Vi vil nu sammenligne de to vers med hinanden, derefter med den hebraiske tekst og endelig med konteksten af hele verset.

Variationerne mellem disse to gengivelser i evangelierne er ganske små, Eli eller Eloi samt lemá eller lamá. Dette er dog kun et lille problem, især at gamle manuskripter selv bruger Eli eller Eloi blandet.

Den oversatte sætning i evangeliet er så: ”… Eli/Eloi, Eli/Eloi, lemá/lamá sabaktani…”.

Hvis vi ser på den hebraiske tekst af pågældende sætningi Salme 22:2 siger den 

Altså: Eli, Eli, lama azavtani.

Spørgsmålet er nu, om ”sabaktani” betyder det samme som ”azavtani”?

Det bøjede verbum, azavtani kommer fra roden (azav): at forlade, at gå fra. Til gengæld, ordet ”sabaktani” eksisterer hverken på hebraisk eller på aramæisk.

Deraf to muligheder:

Det nærmeste hebraiske eller aramæiske udtryk for sabaktani ville være (zevahtani), en bøjeform af verbet (zavah): at ofre, at slagte (et offerdyr). Dog er udtrykket aldrig brugt i den hebraiske bibel.

En oversættelse af pågældende sætning ville så være: Gud, Gud, hvorfor har du ofret/slagtet mig?

Hvis den tolkning er korrekt, ville dette betegne lidelseshistorien som et ofring.

En gammel fortolkning af den hebraiske bibel til aramæiske (Targum Jonathan) skriver  (Eli,Eli metul mah shevaktani).

Stumpen af sætningen metul mah kan sagtens udskiftes med det hebraiske verbet lama (hvorfor). Den bøjede form af verbet, shevaktani, kommer fra rodverbet ”shevak” (forlade).

Da det græske sprog ikke har ”sh” lyden bliver det hebraiske bogstav  (shin) som regel oversat som et ’s’. Deraf kunne man konkludere, at shevaktani er blevet til sabaktani i oversættelsensprocessen

Men, uanset hvad, ved at placere disse ord i munden på den døende Jesus, skabes der en del flere problemer for de kristne, end der løses. For eksempel fortæller Kong David også følgende i en anden salme, salme 37:25: Jeg har været ung og er nu gammel, men jeg har aldrig set en retfærdig forladt eller hans børn tigge om brød.

Dette vil så betyde at Jesus ikke var en retfærdig, at han var en synder, siden han beklagede sig til Gud om at være blevet forladt.

Derudover skaber dette en anden konflikt med en anden af de kristne almindeligt brugte sted, som burde påvise, at Jesus var Messias, nemlig tanken om den lidende tjener, fra Esajas. For ifølge den profeti var Jesus stille: Esajas 53:7:

Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund; et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund.

Der er naturligvis andre spørgsmål, der melder sig, når man omtaler salme 22:2, for eksempel:

– Hvem beklager Gud sig til? (Jesus værende Gud, en af treenighedens personligheder)

– Hvordan kan det være, at de fire evangelister ikke kan blive enige om, hvad Jesus sagde, da han døde på korset?:

Matthæus 27:46 (da.aut.): Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«

Markus 15:34 (da.aut.): Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«

Lukas 23:46 (da.aut.): Og Jesus råbte med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.« Da han havde sagt det, udåndede han.

Johannes 19:30 (da.aut.): Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: »Det er fuldbragt.« Og han bøjede hovedet og opgav ånden.

Tydeligvis skaber det at knytte Salme 22:1 til en døende, Jesus flere problemer end det løser.

Den korrekte kontekst af Salme 22:2 er, at kong David sætter spørgsmålstegn ved sine følelser af at føle sig forladt, imens han tænker på de gange, Gud har lyttet til og hjulpet hans forfædre. Han er ked af, at Gud ikke altid lytter.

 

Salme 22:19
De deler mine klæder mellem sig, de kaster lod om min klædning

Ifølge forfatteren til Johannes-evangeliet er dette en profeti, som blev opdfyldt, da Jesus var på korset: Johannes 19:23-24:

Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, én del til hver soldat. Også kjortlen tog de; men den var uden sammensyninger, ét vævet stykke fra øverst til nederst; derfor sagde de til hinanden: »Lad os ikke rive den i stykker, men trække lod om, hvem der skal have den.« For sådan skulle det skriftord gå i opfyldelse: De delte mine klæder mellem sig, de kastede lod om min klædning.

Det gjorde soldaterne altså.

Det vers, der kommer lige før vers 19, er yderst vigtigt for at kunne forstå sammenhængen. Vers 18 beskriver en person, hvis tøj bliver delt ud, imens at andre kigger på ham. Den udsultede mand er så tynd, at hans ben kan ses og tælles. Stemmen tilhører stadig kong David, som derved fortæller, i en metafor, hvordan hans fjender ønsker at frarøve ham hans kongelige klæder og gøre disse til deres. Altså: overtage hans rige.

Salme 22:23
Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre, i forsamlingens midte vil jeg lovprise dig 

Forfatteren til Hebræerbrevet ”citerer” pågældende vers (Hebr. 2:12) for at forklare, hvorfor Jesus skulle lide for menneskeheden.

Dog skal man huske, at den person, er den samme person som, få vers tidligere, betegner sig selv som en orm: Men jeg er en orm, ikke en mand, en skændsel for mennesker, foragtet af folk. (22:7)

Dette ville så betyde, at Jesus kalder sig selv for en orm.

Denne reference til en orm, som en metafor, er ikke ualmindelig i den hebraiske bibel. Esajas ser det jødiske folk som en orm: Frygt ikke, Jakobs orm, Israels kryb,  jeg hjælper dig, siger Herren, han som løskøber dig, Israels Hellige. (Esajas 41:14)

Det same gør Bildad fra Shua, en af Jobs venner: hvor meget mindre da mennesket, den maddike, menneskebarnet, den orm? (Job 25:6)

I salmen 22:7 bruger David denne metafor for at skrive om sit eget folk. Vil denne orme-metafor være en metafor, der vil passe til Jesus?

Vil et andet folk end en flok hedninger, som forguder orme, bruge en således metafor for at betegne et guddommeligt væsen?

Tema i salme 22:23 er det at lovprise Guds navn for at være så god. Et tema, som ofte bliver brugt af kong David i sine øvrige salmer.

Se for eksempel Salme 9:3, 54:8, 61:9, 69:31.

 

Salme 22:17

Hunde omgiver mig, en flok af forbrydere står omkring mig; de har gennemboret mine hænder og fødder (da.aut.) som dog i den officielle jødiske bibel siger: For dogs have surrounded me; a band of evildoers encompassed me; like a lion [they are at] my hands and my feet.

På hebraisk: 

Dette er højst sandsynligt den mest citeret reference, idet man påstår derved, at Jesus korsfæstelse var forudsagt. Dog har ingen af det Nye Testamentes forfattere henvist til lige dette vers, som ellers ser ud til at være yderst vigtigt. Hvorfor?

Hvis man sammenligner de to oversættelser, er der dog tydelig forskel i den måde udtrykket  (ka’ari) bliver oversat. Den typiske jødiske oversættelse siger: som en løve, den kristne (i de fleste oversættelser) siger dog ”gennemboret”… Hvilken af de to er den korrekte?

Et enkelt studium af det hebraiske vil hjælpe.

For at forenkle sagen skal vi se de steder, hvor samme udtryk forekommer. Navnet er  (ari), løve. Der er steder, hvor kombinationer fremkommer, det vil sige, hvor man kan se sammensætningen med   eller   (ka) foran, hvilket er det hebraiske for ”som, lige som”.

Ud over salme 22:17 kan man finde tre andre steder, hvor der står i den hebraiske bibel. Disse er afbillede lidt længere nede med deres oversættelse i den danske autoriserede version.

Der er ligeledes en enkelt (veka’ari).

Når man bruger foran et ord betyder dette ”og”, altså: og som en løve.

Dette har jeg medtaget her, siden den indeholder udtrykket , som jo er den, der interesserer os, og siden ”og” foran er jo ikke det vigtige i vores tilfælde.

Reference	Dansk autoriseret oversættelse	Kommentar
Salme 22:17	(ka’ari), de har gennemboret	Ukorrekt
4. mosebog 24:9	(ka’ari), som en løve	Korrekt
Esajas 38:13	(ka’ari), som en løve	Korrekt
Ezekiel 22:25	(ka’ari), som [brølende] løver	Næsten korrekt (burde være ental)
4. mosebog 23:24	(veka’ari), som en løve	Korrekt

 

Hvorfor vælger man at oversætte udtrykket i salme 22:17 anderledes end andre steder i Bibelen?

Er der en forbindelse mellem det hebraiske og et hebraisk ord, som kunne beskrive det, at gennembore?

Ordet (ari), løve, er forbundet med et andet ord for løve:  (arieh). Begge udtryk kan findes i den hebraiske Bibel.

Ligeledes benyttes forskellige verber for det, at gennembore: (dakar – fx Zakarias 12:10), eller  (chadar – fx Ezekiel 21:19),   (nakav – fx Habakkuk 3:14),   (palach – fx Job 16:13) og  (ratza – fx 2. mosebog 21:6).

Man behøver ikke at kunne hebraisk for at kunne se, at ingen af disse verber

overhovedet minder om noget, der kunne ligne  (ka’ari),  (ari) eller  (arieh).

Kunne der være en anden sproglig forklaring?

Man fandt to stumper af dødhavsrullerne, som indeholder Salme 22:17. Den første stump var fundet i Qumran, og desværre var pågældende ord ikke læselig længere.

En andet stump blev fundet i Nahal Hever.

Dér er ordet beholdt. Stumpen viser tydeligt de hebraiske bogstaver (kaf),  (alef),  (resh) og noget, der virker som et forlænget  (yod).

Nogle forstod derfor yod som (vav), hvilket ville sige at ordet kunne forstås som værende  (ka’ari) eller  (ka’aru).

Selv om sidstnævnte udtryk har været årsag til mangen en diskussion og kontrovers, er det et faktum at der ikke findes noget rod-verbum som indeholder bogstavet   (alef), og som kan bøjes således (3. person hankøn i datid), og som kunne betyde ”de gennemborede”, sådan som det angives i de fleste kristne oversættelser.

Argumentet er så, at det sidste bogstav, det forlængede (yod) er et  (vav), og ordet er  (karu), som har betydningen ”[de] gravede [i affald].

Dette verbum er aldrig benyttet i betydningen ”gennembore” noget sted i den hebraiske bibel, hverken som metafor eller i ordets strengeste betydning de 15 steder, hvor det bliver benyttet i den hebraiske bibel.

Derudover mangler der et , som på mystisk vis er forsvundet fra ordet.

Hvad kunne så være årsag til en sådan forskel mellem de to udtryk, mellem (ka’ari) og  (ka’aru) med den forlængede  (yod) som ligner et (vav)?

Eftersom ordet ganske enkelt ikke eksisterer på hebraisk, er den mest logiske forklaring, at der blot er tale om en skrivestil eller ændring eller en fejl.

En anden mulighed, som har været benyttet som argument af kristne missionærer, er en tekst-revidering gjort af masoretere, som tilføjede vokaler og melodier i den hebraiske Bibel i perioden fra den 7. til det 10. årh. evt. har ændret skriften således, så det ikke kom til at passe med korsfæstelsen.

Hvis man tager i betragtning det strenge forbud mod at ændre på Bibelens tekster (5.mosebog 4:2, Ord. 30:6), og hvis man har for øje, at ordet (ka’aru) ikke eksisterer på hebraisk, er der her tale om en meget fantasifuld påstand om handlinger udført af veltrænede skriber.

Til gengæld, når man tager i betragtning at Nahal Hever-fragmentet er ret ny (ca. 2. årh. evt.), kunne der nærmest være tale om en omvendt bevisførelse.

Nemlig idet at dette kunne være resultatet af en kristen fra det 2.årh. (tidlig kristendom) som har ændret det oprindelige  (ka’ari) til  (ka’aru) for derved at få den til at ligne udtrykket  (de gravede).

Den endelige bevis for, at der er tale om fusk med skrifterne eller om en fejlskrivning er at samtlige Nytestamentlige forfattere er mistænkeligt stille, når der omtales et vers som er så centralt for kristendommen, at det omhandler selveste korsfæstelsen.

Spørgsmålet, som dukker op, er: Hvorfor er Ny Testamente stille om dette vers?

Et muligt svar er, at ingen af de fire evangeliers forfattere, som omtalte korsfæstelsen, kendte til dette vers… hvilket er ret usandsynligt, eftersom de alle refererer til andre steder af lige præcis denne salme. En anden mulighed er, at de ikke mente, det var relevant, hvilket er også usandsynligt.

Det mest logiske svar må være, at kristne indsatte udtrykket ”de gennemborede” i det ”Gamle Testamente”, som den kaldes, efter at det Nye Testamente blev skrevet, så mange ting kom til at passe ind i korsfæstelsens billede.

Det er, naturligvis, en alvorlig anklage, men den eneste forklaring på, hvorfor de kristne bibler vælger ikke at videregive ordet  korrekt lige det sted, når det sagtens kan videregives korrekt andre steder. (Cyril Malka)