Hvornår er de fra?
Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. De fire evangelier er ikke altid enige. Hvornår blev de skrevet?
Markus evangeliet
Markus evangeliet er det korteste af de fire kanoniske evangelier og er højst sandsynligt det første, der blev skrevet. Der findes ingen parallel til den slags fortællinger før Markus, hvorfor man antager, at Markus har været den, der har opfundet skrivestilen.
De andre evangelister, Matthæus og Lukas, måske også Johannes, har arbejdet ud fra Markus evangeliet.
En første beskrivelse af hvem der har skrevet Markus evangeliet stammer fra Papias, som var biskop i Hierapolis omkring 130 evt. Han fortæller, at han havde fået at vide, at det var skrevet af Markus, fortolker af Peter. Dette er nok den Markus, der er refereret i 1.Pet. 5:13 som “min søn Markus”. Vi skal huske, at helt op til det andet århundrede var ingen navne nævnt i forbindelse med evangelierne. Det er først senere, at man fandt på at navngive dem. Det er derfor, at det egentligt ikke hedder “Markus’ evangeliet”, men “evangeliet ifølge Markus”.
Man plejer at datere pågældende evangelium i perioden mellem 65 og 75 evt., midt i den jødiske krig. Den første person, der har dateret Markus, var Irenæus (sidst i det 2. årh. evt.), som skrev at Markus skrev efter Peters død.
Man mener, at der er gået nogle år mellem Markus evangeliet og Matthæus. Man bygger det på kapitel 13, hvor forudsigelsen af templets ødelæggelsen tydeligvis er ændret fra at være noget vagt i Markus til at være noget nøjagtigere beskrevet i Matthæus, hvor der også refereres til, at Jerusalem også blev omringet m.m.
Dette forklarer også, hvorfor Markus’ forfatteren stadig mener, at enden skal komme. Bogen antages derfor til at være skrevet lige før eller lige på det tidspunkt, hvor templet blev ødelagt.
Traditionen, så tidligt som Irenæus, påstår, at Markus blev skrevet i Rom, og derfor benytter han mange latinske udtryk. Det er man usikker over for, men Markus’ beskrivelse af jødiske skikke og hans manglende kendskab til Israels geografi påpeger, at han i hvert fald ikke skrev for dem, der var stedkendt, men nærmest for dem uden for. Mange ser i Markus konstant understregning af smerte, at dette evangeliet blev skrevet til brug for en menighed, som led for dets tro.
Meget lidt materiale for Markus er ikke inkluderet af Matthæus, hvorfor man, i den tidlige kirke, mente, at det var en forkortet udgave af Matthæus, hvilket forklarer hvorfor Matthæus kommer før Markus i Ny Testamente. Ifølge den mest brugte bibelforståelse blev Markus brugt som hovedkilde for Matthæus og Lukas. Dette volder dog nogle vanskeligheder, da Matthæus og Lukas tydeligvis ikke altid er enige med Markus. Der henvises til, at Markus selv redigerede sit arbejde flere gange, hvorfor de udgaver, der blev viderearbejdede ud fra af Matthæus og Lukas endte med ikke at være de samme som Markus efter forvandlingen.
Man ved med sikkerhed, at stykket fra 16:9 og til slutningen har været tilføjet senere, da det ikke fremkommer i de ældste fundet skrifter. Om den blev tilføjet efterhånden af Markus eller af andre er et punkt, man mangler at opklare.
Matthæus evangeliet
Matthæus’ budskab er tydeligvis, at i Jesus, søn af Gud, er Gud kommet tættere på mennesket for at være nær ved sit folk ved endens tid.
Formålet med budskabet er, at Gud kun kan findes via Jesus og ved at være en discipel. Som så bliver man en af Guds børn, man lever med Ham og skal i Jesus’ navn gå gennem verden og få disciple.
Den mest almindelige datering er omkring 80-90 evt. Man mener, at forfatteren er en ukendt kristen, som sandsynligvis hørte til i Syrien, i Antioch. Man mener at datoen er tæt på slutningen af den 1. årh., da Jerusalems ødelæggelse ser ud til at være velkendt og et godt stykke tid i fortiden (22:7).
Selv om apostlen Matthæus har været aktiv som apostel, er det utænkeligt, at han var evangeliets forfatter. Apostlen Matthæus var en tolder, og evangeliets forfatter giver indtryk af at have kendt en del teologi, kunne græsk og måske endda have fået noget rabbinisk træning. Der er større sandsynlighed for, at han var 2. generations kristen.
Man mener, at Antioch var stedet, hvor dette evangelium blev skrevet, da de sociale forhold, der beskrives i evangeliet, nemmere kunne sammenlignes med levevilkårene i Antioch end i Israel. Byen var græsk-talende, storbyagtig, i fremgang og havde en stor del jøder og ikke jøder side om side.
Lukas
Det tredje evangelium er det første bind af et to-binds-værk skrevet af samme forfatter og dedikeret til Teofilus.
Om Teofilus var en person der fandtes og kunne medvirke til at mangfoldiggøre disse bøger, eller om der er tale om et symbol (teo-filus: den, der elsker Gud), ved ingen noget om. Dets indhold er tæt knyttet til både Markus og Matthæus, hvorfor disse tre evangelier kaldes for de synoptiske evangelier. Man mener disse tre er blevet udviklet uafhængige af Johannes evangeliet.
Traditionen tilegner Lukas, Paulus’ læge, som bliver omtalt bl.a. i Kol. 4:14, disse to bøger, men det er, i dag, en minoritet som mener, at Lukas, lægen, rent faktisk var forfatter til disse skrifter.
Dette fordi Lukas, lægen, påstås at stå tæt ved Paulus, men den Paulus, han beskriver i Apostlenes Gerninger, er tydeligvis en helt anden Paulus end ham, vi kender fra de breve Paulus selv har skrevet. Der er ikke tale om små forskelle, men om to vidt forskellige personer. Derfor mener de fleste forskere i dag, at Lukas, som skrev evangeliet og Apostlenes Gerninger, ikke er Paulus’ Lukas.
Tydeligvis kan man for eksempel se, at Lukas aldrig nævner, ikke en eneste gang, at Paulus skriver, hvilket kun kan forbavse folk, da man ser den mængde breve Paulus har sendt rundt. En del af hans tid er åbenbart gået med det.
Lukas påpeger, at han afhænger af andres fortællinger i sin evangelium. Tydeligvis støtter Lukas sig ikke kun på Markus og Matthæus, men på “mange andre” (Luk. 1:1)
Tydeligvis refererer Lukas’ Jesus til “tomme huse” og Jerusalem omringet, så selve krigen var kendt og det, der er sket, var også kendt, hvorfor man skyder på datoer mellem 80-85 og til 90. Forfatterens kendskab til Israel er mangelfuld, hvorfor man ikke mener, at evangelisten kendte området særlig godt, hvilket udelukker at evangeliet skulle have været komponeret der. Man ved ikke præcis, hvor dette evangelium er komponeret, men afgjort ikke i Israel.
Johannes evangeliet
Johannes evangelium præsenterer Jesus’ historie som et drama med en prolog, to akter og en epilog.
Oprindeligt mente man, at dette evangelie var mere historisk nøjagtigt end de andre, men siden midten af det 19. årh. mener man, at der er flere argumenter, der taler til fordel for, at Johannes evangeliet er en teologisk omskrivning af de tre andre.
Mange mener, at Johannes kendte de tre synoptiske evangelier, hvilket er muligt, da det ser ud til at Johannes trak på mangen en kilde, måske både de tre synoptiske, men også en del andre skrifter, som fortalte om Jesus liv og lære.
To punkter understøtter dette:
- Når man sammenligner Johannes med de andre evangelier, kan man se, at Johannes’ materiale er i de andre evangelier og Johannes føjer gerne punkter som forekommer historiske mere end teologiske.
- Beviser fra dødhavsrullerne påviste, at det, som ellers mentes at være Johannes egen stil, viser sig at have været stilen, som blev benyttet i Qumran. Meget tyder på, at Johannes må være fra pågældende skole: Snakken om visdom, sandhed, tro og hans teologiske standpunkt, at livet er en kamp mellem sandhed og perversion, lysets søn og mørkets søn, det gode og det onde m.m.
Man mener, at evangeliet kan senest være fra 150 evt. Sandsynligvis noget før. To manuskripter skrevet på papyrus indeholder nogle af Johannes’ vers, og den er dateret fra ca. 135-150 evt. Det er dog svært at se, at nogen før den tid kendte til denne evangelium.
Et af de vigtige punkter til hjælp for dateringer er i 9:22 og 16:2 (jf. 12:42), når der fortælles, at jøder, som følger Kristus, bliver udelukket af synagogen.
Dette kan meget vel referere til rabbi Gamaliel II’s velsignelse (85-90 evt.), hvormed han forsøgte at udelukke nazaræer og hedninge fra Gudstjenesten.
Man regner med et stykke tid efter den tid, ca. 100 evt. da Johannes’ teologi skulle udvikles noget, og man kan tydeligt se, at den er dyberegående og mere udviklet end de andre evangelier, som er udkommet før 85.(Cyril Malka)
Kilder
Oxford companion of the Bible
La Bible de Jérusalem
Pierre-Antoine Bernheim – i La naissance du christianisme
Paul apôtre. Essai de biographie critique (Simon Legasse)
