Italiensk ateist kræver retssag om Jesus’ eksistens

By Cyril Malka / 28/01/2006

Luigi Cascioli

(Billede: Luigi Cascioli)

Kirken sagsøges for misbrug af folkets godtroenhed – (28/01-2006) – I går skulle den italienske ret sætte sig ind i en klage anbragt af den italienske militante ateist, Luigi Cascioli.

Præsten i den landsby, hvor Cascioli bor, fader Enrico Righi, havde den vane at komme med ret så kraftige spydigheder rettede mod Cascioli i sit menighedsblad.

Det blev for meget for Cascioli, som i øvrigt er forfatter til en bog om Jesus: Kristus fablen, i hvilken han hævder at Jesus ikke har eksisteret, men at personagen bygger over en eksisterende jøde, Johannes af Gamala, som havde kæmpet mod romerne. Men at den Jesus, der fortælles om i evangelierne aldrig har eksisteret.

Efter et udfald af fader Righi har Cascioli sagsøgt kirken ud fra en italiensk lov: abuso di credulita popolare (misbrug af folkets godtroenhed) ud fra det synspunkt, at kirken i de sidste 2000 år har løjet i fuld kendskab til det, de lyver om, idet der ikke findes nogen historiske kendsgerning om, at Jesus har eksisteret ud over evangelierne, som ikke kan tages som historiske dokumenter: Nu kræves der af kirken, at de skal bevise Jesus eksistens.

Ifølge Cascioli er der intet galt i, at de kristne tror, hvad de vil, men han mener det er forkert, at kirken underviser Jesus’ historie, som om der var tale om en historisk person og om fakta, når der kun er tale om opfundne legender og historier.

Da sagen foregår i den katolske kirkes højborg, Italien, regner Cascioli ikke med, at han får medhold, men han vil gerne få sagen kørt i Italien for eventuelt at få bragt sagen videre til den europæiske menneskerettighedsdomstol, hvor han vil sagsøge kirken for “religiøs racisme”.

Dommeren har hørt Cascioli i går og skal se, om sagen skal gå videre, og om kirken skal til at bevise, at Jesus har eksisteret … Det ville være første gang, hvis det lykkedes kirken.(Cyril Malka)

About the author

Cyril Malka

Click here to add a comment

Leave a comment: