Svensk kongefamilie forfulgt af homofobe kristne

By Cyril Malka / 04/04/2007

Sverige er et land fyldt med sodomister, zoofile og incestmisbrugere – (04/04-2007) Under titlen “Sverige er et land fyldt med sodomister, zoofile og incestmisbrugere” kan man se fotografiet af prinsesse Madeleine.

Fotografiet, som kan ses på hjemmesiden godhatessweden.com (gud hader Sverige), er blevet taget ved Nobelprisuddelingen i Stockholm og viser den unge princesse i en rød balkjole med kavalergang.

Billedteksten er så injurierende som noget kan være. Kong Carl Gustaf XVI bliver kaldt “King of Sodomite Whores” (konge af sodomas ludere) og kaldes “afdrypning af djævelens penis” og andre farverige udtryk.

Teksten er skrevet og redigeret af den baptistiske kirke Westboro.

Bevægelsen holder til i Kansas (USA) og styres af den berygtede pastor Fred Phelps. Pastorens yndlingsmål er homoseksuelle, jøder, muslimer, amerikanere, canadiere og altså nu også, svenskerne.

Det er ikke første gang, at gruppen kaster sig over Sverige.

Efter at tsunamien havde gjort sit på Asiens kyst, glædede den gode pastor sig over de mere end 500 svenskere, som var blandt ofrene.

Fred Phelps så i det en guddommelig straf over dette land, som havde dømt pinsebevægelsespræsten Åke Green til fængsel for homofobe udtalelser under en prædiken.

Der skal dertil siges, at Åke Green appelerede dommen og fik medhold, da homofobe udtalelser er ikke strafbare, når de er sagt under en prædiken (da det hører under religiøs frihed).

Dette har dog ikke beroliget den amerikanske bevægelse.

Det svenske kongehus har bekræftet at have modtaget injurierende breve, og de har kontaktet deres advokater (Cyril Malka).

About the author

Cyril Malka

Click here to add a comment

Leave a comment: