Mirakler beviser kristendommens gyldighed, og at Jesus var Messias
Af og til kan man høre eller læse kristne (gerne nyomvendte), som forsikrer, at det, at de har vendt sig mod Jesus, har ændret deres liv. De siger og skriver jævnligt, at som en direkte konsekvens af deres konvertering har de set mirakler ske.
Det, at man ser mirakler og forandringer, er ikke specifikt bundet til en religion. Folk, der konverterer til andre religioner og andre trosrestninger, kan også berette om mirakuløse hændelser og oplevelser, som er sket for dem.
Hvis vi skal blive i kristendommen, som er en påstået følge af jødedommen eller af de hebraiske skrifter, så advarer de hebraiske skrifter om, at disse påståede “mirakler” i virkeligheden kan være prøvelser, som Gud udsætter folket for.
Man finder det meste klassisk eksempel her:
Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han har givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du ikke før har kendt, og dyrke dem,« da skal du ikke lytte til, hvad den profet eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl. Herren jeres Gud skal I følge, ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I adlyde, ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved.
Men den profet eller den, der har drømmesyner, skal lide døden, for han har prædiket frafald fra Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten og udfriede dig af trællehuset. Han har villet lede dig bort fra den vej, som Herren din Gud har befalet dig at vandre ad. Du skal udrydde det onde af din midte. (5.mos. 13:2-6)
Disse verser betyder, at Gud kan lade en falsk profet udføre mirakler for at tjekke, om menneskene adlyder Hans vilje, eller om vi lader os fuppe af påståede overnaturlige hændelser.
Mirakler er ikke nødvendigvis guddommelig tegn: Fx kunne Farao ifølge de hebraiske skrifter få sine tryllekunstnere til med magi at efterligne de mirakler, som Moses og Aaron havde udført: “Men Farao tilkaldte vismændene og troldmændene, og Egyptens mirakelmagere gjorde det samme med deres hemmelige kunster” (2.mos 7:11)
Disse eksempler viser, at det ikke er mirakler, som vil bekræfte mennesket i sin tro, eller som vil være kendetegnet for den messias, der fortælles om i de hebraiske skrifter, og, især, er mirakler ikke bevis for noget som helst. (Cyril Malka)